Golf kan ofte være en overset sportsgren i Danmark hvor der bliver talt meget om fodbold, håndbold, motorsport og tennis. Men danskerne er både glade og gode til golf og derfor er der også mange registrerede golfspillere i Danmark, som er kendt for sine dygtige golfspillere Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen.

Golfturneringer i Danmark

Der er store golfturneringer i Danmark og en af de største er Made in Denmark, som er en del af den europæiske PGA tour. Turneringen bliver spillet i august måned på Himmerland Golf & Spa Resort i Farsø i Nordjylland og den første fandt sted i august 2014.

Danmark søgte også tidligere om at blive vært for Ryder Cup i 2022. Men Danmark droppede ud af “konkurrencen” om Ryder Cup værtskabet og valget faldt i sidste ende på Ryder Cup i Rom , som altså bliver afholdt i 2022.

Thomas Bjørn er den mest succesrige danske golfspiller

Den mest vindende danske golfspiller hedder Thomas Bjørn og han blev født i 1971. Bjørn har været professionel golfsspiller siden 1993 og siden 2018 har han også været kaptajn for det europæiske Ryder Cup-hold.

43-årige Søren Kjeldsen er også en af de dygtigste danske golfspillere. Kjeldsen har repræsenteret Danmark i VM i golf i 1998, 1999, 2003, 2004, 2009 og 2016. Sammen med Thorbjørn Olesen vandt han VM i golf i 2016. Olesen er et af de store nye danske golftalenter. Thorbjørn Olesen blev født i Furesø i 1989 og han har vundet blandt andet Turkish Airlines Open i 2018 samt Italian Open i 2018.

Spil golf i Danmark

Der er mulighed for at spille golf i 190 forskellige danske golfklubber, som er en del af Dansk Golf Union. De fleste af klubberne er i Jylland, hvor der er 106 klubber, mens der er 62 klubber på Sjælland, 18 klubber på Fyn og 4 golfklubber på Bornholm.

I Danmark har der været en lille stigning på antal aktive medlemmer mellem 2016 og 2017. De 190 danske golfklubber har samlet set 151.243 aktive medlemmer, hvilket er 0,07 procent mere end der var i 2016. Derudover har klubberne også samlet set 12.918 passive medlemmer, hvilket betyder at det samlede tal af registrerede golfspillere i Danmark er på 164.161 personer.

Det er uden tvivl en mandedomineret sport. Der er tæt på 100.000 mandlige medlemmer, mens kvinderne udgør omkring 42.000 af de i alt tæt på 164.000 medlemmer og resten er børn. Mens det godt kan være at der er flest klubber i Jylland, så er der den største procentdel af medlemmer i Hovedstadsområdet. Der er 36.649 registrerede golfspillere (24 %) i Hovedstaden og 21.966 medlemmer på resten af Sjælland. Dog er der ikke meget forskel på Hovedstaden og Midtjylland, da de registrerede golfspillere i Midtjylland også udgør 24 procent af den samlede pulje med sine 35.943 registrerede medlemmer.